Der kan være forskellige årsager til, at du modtager en dellevering af din ordre. Muligvis var der (som oplyst på hjemmesiden) længere leveringstid / restordre på nogle af de bestilte varer, og derfor modtager du lagervarerne nu, og de resterende varer vil blive efterleveret hurtigst muligt.
En anden årsag kan være, at nogle af dine varer fragtes som langgods. Langgods er lange varer, der kræver speciel behandling. Typisk er det varer med en længde over 200 cm eller skinner og kanaler over 100 cm. Det kunne f.eks. være strømskinner til belysning. Er der langgods på din ordre, vil det oftest blive leveret separat med en fragtmand. Derfor kan du opleve, at f.eks. Post Danmark leverer noget af din ordre om formiddagen, og fragtmanden leverer resten på et andet tidspunkt samme dag.